Hækle DIY - Vimpelranke

Min store pige

IMG_2049

Jeg vil hurtigt vise jer dette fine billede af Clara fra i går, da hun var på vej til diskofest  med overnatning på sit fritidshjem. Det er en meget stor begivenhed for hende, og hun har bare glædet sig så meget og nærmest ikke talt om andet hele ugen. Og uha.. så er hun altså også bare blevet stor, synes jeg. Vi skal hente hende her til formiddag, og jeg glæder mig meget til at høre, hvordan det er gået. Det er altså stort at have et skolebarn. Der er så meget, der ændrer sig. Ens barn bliver pludselig så selvstændigt og ja, mere voksen.

 

IMG_2053

Er der noget, Clara godt kan lide, så er det at få lov at gå ned i nogle af de butikker, der ligger meget tæt på os, alene. En af butikkerne er en genbrugsbutik, og der elsker hun at gå ned og lure lidt 😉 Hun får også lov til at købe lidt ind i mellem, vores krav er bare, at hun kun køber ting, der virkelig kan bruges til noget. Det er blevet til nogle ret sjove indkøb de seneste måneder. Vi synes egentlig, det er meget god træning for hende, for hun bruger af sine egne penge, og så får hun lidt en fornemmelse af, hvad ting kan koste. Og i øjeblikket er der halv pris på alt i butikken, så der bliver øvet lidt hovedregning 😉 Her den anden dag kom hun op med en ting, og jeg synes bare, det var noget af det sødeste. En lille cardigan til den (forhåbentligt) snarligt ankomne lillebror eller lillesøster. Hun var meget stolt af sit køb, og gik meget op i, at den kunne bruges af både drenge og piger. Jeg blev helt blød om hjertet!!

Helle.

Følg os på Bloglovin, Instagram, Facebook & Pinterest.

voresstjerner bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hækle DIY - Vimpelranke