Endelig!!!!

Så blev Ulrik og jeg forældre igen. Og til endnu en lille pige! Hun er bare så dejlig. Jeg fødte i onsdags kl. 01.29. En ukompliceret fødsel som jeg nok skal fortælle mere om i et andet indlæg. Hun vejede 4005 g. ved fødslen og måler 52 cm. Så en stor basse, og det havde vi nok også forventet. Hun kræver jo meget her i starten. Vil helst ligge på arm hele tiden. Og gerne ammes det meste af tiden. Så jeg har ikke så meget tid til overs. Skal jo også selv nå at sove ind imellem 😉 Sådan er det jo i starten med sådan en lille én. Ulrik, pigerne og jeg er...

Mavestatus – nu må det da være den sidste!

I dag er jeg 39+1 uger henne. Jeg var til jordemoder i mandags, og alt var fint. Hun vurderede den lille til ca. 3600 gram. Så nu må vi se, hvor stor han eller hun når at blive… Sidste gang vurderede jordemødrene ret meget ved siden af. Nok omkring 500 gram. Majse vejede 4000 gram, så hun var en stor basse. Jeg har fået en ny tid til jordemoder om ca. to uger. Det satser jeg altså på ikke at nå! 🙂 Jeg føler mig selv frisk. Vores piger er jo på vinterferie hos bedsteforældre denne uge, så Ulrik og jeg har masser af tid til at slappe af og samle energi. Jeg synes godt...

Det uventede baby shower

I fredags var jeg så heldig at blive forkælet med et uventet baby shower af søde familiemedlemmer og venner. Egentlig havde jeg aftalt med to af veninderne, bl.a. Mia, at vi skulle ud at spise. Men da jeg så mødte op på restauranten, var der en hel masse andre!! Det var bare en super hyggelig aften, som bød på god mad og dessert, hyggelig snak og så også lidt lege, som I kan se på billedet. Puha.. babymosen på glas smagte bare ikke godt!! Jeg fik også en masse fine gaver. Nogle af dem kan I se på billedet. En veninde havde været så kreativ at lave den fine uro. Det er origami, og papiret...

Weekenden uge 6

Det har været en stille weekend. Men her i graviditetens sidste uger er det vist også meget godt. Begge mine piger holder vinterferie, så de tilbringer først et par dage hos farmor og farfar og så et par dage hos mormor og morfar. Det betyder, at Ulrik og jeg har været bare os to, og det har nu været dejligt, selvom vi hurtigt kommer til at savne de små. I går var vi ude at spise om aftenen og bagefter en tur i biografen og se The Wolf of Wall Street. En rigtig god film! Lang.. men vi var da underholdt alle tre timer og noget. Dagen i dag har været stille med få huslige...

Ventetøj – en god idé

Da jeg tilbage i juni opdagede, at jeg var gravid, gik der ikke længe før, at maven kunne ses. Selvfølgelig var jeg selv ekstra opmærksom på det, men den voksede hurtigt! Således gik der jo heller ikke længe, før jeg voksede ud af mit tøj. Fra mine andre graviditeter havde jeg lidt ventetøj liggende, men ikke så overvældende meget, så jeg vidste, at det ville blive nødvendigt at gå ud og investere lidt. Jeg har det lidt ambivalent med at købe ventetøj, for på den ene side er det rart at købe noget fint, der passer, men på den anden side, er det også irriterende at købe tøj, man kun skal bruge i forholdsvist kort...

Mavestatus – mon den sidste?

I dag er jeg 38+1 uger henne. Det var på denne dag i min første graviditet, at Clara kom til verden for lidt over syv år siden. Jeg tror ikke, at vores lille baby melder sin ankomst i dag eller i morgen for den sags skyld. Men meget kan jo ske på meget kort tid. Så måske dette billede af maven bliver det sidste? Jeg har det i grunden meget godt. Selvfølgelig er jeg træt, og jeg kan ikke gå særlig langt. I går havde jeg virkelig meget kvalme, men så måtte jeg jo bare tage den med ro i sofaen 🙂 I dag har jeg været med Mia til lagersalg. Super hyggeligt! Og besøgt...

Lidt mere om ikke at kende kønnet

Mia gjorde mig i dag opmærksom på en mindre debat, der har kørt inde på Min Maves facebookside. En debat vedrørende hvorvidt det er i orden ved hjælp af en blodprøve allerede i uge syv at kende kønnet på sin baby og få en abort på den baggrund. Folks meninger var ret så ensidige: “Det er forkasteligt, og man burde faktisk slet ikke stille det spørgsmål”. At vælge barnet fra fordi kønnet ikke lige falder i forældrenes smag, har sit udspring i USA og spreder sig åbenbart nu til Europa. Efter min mening en ret så skræmmende udvikling. Jeg er dog glad for og lettet over, at der bliver taget så stor afstand til det...

Hjemmestrik til baby

Jeg har tidligere afsløret, at jeg er virkelig begejstret for hjemmestrikket tøj 🙂 Og jeg glæder mig meget til at kunne give vores lille baby hjemmestrik på; både det nye og det gamle. Jeg har lagt nogle billeder op af lidt af det hjemmestrikkede, der ligger parat til baby lige nu. Og som I kan se, egner det sig alt sammen til en pige såvel som en dreng! Den lille strikcardigan med jordbærknapper er en ældre sag, som i hvert fald Majse har brugt. Kan slet ikke huske, om Clara også har brugt den. Mener det ikke. De brune bukser er brugt af begge piger og også det fine uldsvøb. De små futter og huen...

Billede af maven og tanker om at blive mor for tredje gang

Jeg lovede jo i går at tjekke ind med billeder af maven, og dem får I så her. Jeg synes, det er svært at sige, om der er sket rigtig meget siden sidste uge.. men måske lidt. Man siger jo, at babyen tager omkring 200 g. på om ugen her til sidst. Jeg er i dag præcis 37+1 uger henne. Jeg begynder helt sikkert at se frem til, at babyen kommer ud. De er tunge disse sidste uger. Mange plukveer og hævede ben. Og energi er der ikke overvældende meget af. Så er det jo rart at være på barsel. Vi glæder os utrolig meget til at få vores tredje barn, og det er helt...

Noget om ikke at kende babys køn og kunne forberede sig…

Ifølge min gravid app på min iphone, er jeg fra i dag af trådt ind i den såkaldte redebyggerfase. Jeg synes ellers godt nok, at jeg har været der et længere stykke tid, men vil give min app ret i, at jeg lige nu føler et stort behov for at være fuldstændig parat til babys ankomst. Det kan jo være når som helst. De fleste elementære ting er på plads: såsom barnevogn, puslebord, blespand, seng osv. Men hvad jeg ikke har helt på plads, eller særlig meget af i hvert fald, er tøj. Det jeg har, ligger sirligt på plads inde på babys hylde ved badeværelset, men det ser nu lidt tyndt ud. Og det...