Weekenden uge 5

Lidt mere om ikke at kende kønnet

IMG_2020

Mia gjorde mig i dag opmærksom på en mindre debat, der har kørt inde på Min Maves facebookside. En debat vedrørende hvorvidt det er i orden ved hjælp af en blodprøve allerede i uge syv at kende kønnet på sin baby og få en abort på den baggrund. Folks meninger var ret så ensidige: “Det er forkasteligt, og man burde faktisk slet ikke stille det spørgsmål”. At vælge barnet fra fordi kønnet ikke lige falder i forældrenes smag, har sit udspring i USA og spreder sig åbenbart nu til Europa. Efter min mening en ret så skræmmende udvikling. Jeg er dog glad for og lettet over, at der bliver taget så stor afstand til det på Min Maves side. Det fortæller i hvert fald om holdningen til dette i Danmark.

Men debatten får mig til at tænke lidt over vores egen situation. Siden vi offentliggjorde graviditeten og samtidig bekendtgjorde, at vi ikke ville vide kønnet, før baby kommer ud, er vi af omverdenen blevet mødt af stor undren. For hvorfor ville vi ikke vide det? Det er jo meget nemmere, og man kan bedre forberede sig. Noget af det er jo rigtigt, som jeg har skrevet lidt om tidligere lige her. Men det er en oplevelse, som Ulrik og jeg godt kunne tænke os. Ulrik og jeg har jo to dejlige piger. Inden jeg blev gravid, snakkede vi også om, at skulle vi have et barn mere, skulle vi være forberedte på at få en pige til. Det er jo åbenbart det, vi har været bedst til at lave hidtil 🙂 Jeg kan se mange fordele ved at have tre piger. De kan få enormt meget glæde af hinanden. Vi har masser af tøj på lager til den lille, og så ved jeg også bedre, hvad det drejer sig om. Det da slet ikke skal være nogen hemmelighed, at vi begge to synes, det kunne være sjovt, hvis der gemmer sig en lille dreng inde i min mave. Men helt ærligt, begge dele er lige velkomne!! De fleste af vores venner og familie er helt overbeviste om, at der gemmer sig en dreng derinde, og flere siger endda “han” om babyen. Haha.. det er da lidt synd, hvis det er en lille pige. Jeg har nu også selv tit sagt “hun” om den.. Men det er ren vane 🙂 I løbet af graviditeten når folk har spurgt, hvad det er, der er derinde, har jeg tit svaret: “En baby”. Hvilket da forhåbentlig også er rigtigt.. Haha!! Og i sidste ende, og det siger alle, men det er også rigtigt, så er det vigtigste altså bare, at barnet er sundt og rask!

Hvordan ser I på det derude? Ville I vælge, eller har I valgt ikke at kende kønnet?

Helle.

Følg os på Bloglovin, Instagram, Facebook & Pinterest.

voresstjerner bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekenden uge 5