Noget om ikke at kende babys køn og kunne forberede sig…

Ifølge min gravid app på min iphone, er jeg fra i dag af trådt ind i den såkaldte redebyggerfase. Jeg synes ellers godt nok, at jeg har været der et længere stykke tid, men vil give min app ret i, at jeg lige nu føler et stort behov for at være fuldstændig parat til babys ankomst. Det kan jo være når som helst. De fleste elementære ting er på plads: såsom barnevogn, puslebord, blespand, seng osv. Men hvad jeg ikke har helt på plads, eller særlig meget af i hvert fald, er tøj. Det jeg har, ligger sirligt på plads inde på babys hylde ved badeværelset, men det ser nu lidt tyndt ud. Og det hænger da helt sikkert sammen med, at tøjindkøb til den lille ikke er lige så sjovt, når jeg ikke ved, om det bliver en dreng eller pige. Det er primært Ulrik, der i sin tid insisterede på, at vi denne gang ikke skulle kende kønnet. Og den er da regnet godt ud!!! Han har da helt sikkert haft med i sine tanker, at det også ville begrænse indkøbene. Udspekuleret mand!!! 🙂 Haha.. Men nu er det jo sådan, det er, og jeg indrømmer da gerne, at jeg også synes, det er lidt spændende ikke at vide det. Når vi kommer hjem med den lille, er det jo heldigvis hurtigt og nemt at klikke et par dragter hjem fra nettet. Jeg erkender, at jeg er helt pjattet med uld, og især ulddragter fra Joha har fanget min interesse. Og så kunne jeg også meget godt tænke mig et nyt frisk sæt sengetøj til den lille. Gerne et sæt i blå eller røde striber fra purebaby, som er en butik, jeg er ret begejstret for.

I morgen har jeg planer om at tjekke ind med friske billeder af maven 🙂

Helle.