Fars dag i regnvejr // CeLaVi

Så stolt man kan blive

20140701-222331-80611634.jpg

Indrømmet! Dette kommer til at udvikle sig til lidt af et blæreindlæg. Men hvor er vi altså bare stolte af vores Oli trold! Det er virkelig en følelse, der kan være helt overvældende, efter man er blevet forældre. Der skal ikke meget til, før man bliver helt rørt, når det gælder ens børn 🙂
Men denne gang her, er det altså fordi, at Oliver har lært at cykle. Jeg har gået længe og ville have de støttehjul af, men der skulle jo lige være tid, og det skulle lige passe og så videre. Men nu skulle det altså være, og af kom de!
Vi pakkede Oliver ind i blødt og meget brugt tøj, med et forsigtigt budskab “nu kan det jo godt være at du falder og slår dig lidt, men så er det bare op igen.”
Men afsted med os. Og imens jeg gik og fortrød, at vi ikke havde fået sådan en stang (man altid ser der bliver brugt, når de små skal lære at cykle) med, slap Martin Oliver, og afsted cyklede han helt selv. Det tog ham simpelthen kun fem minutter at lære at cykle uden støttehjul. Der tog han alligevel fusen på os, og han var selvfølgelig så stolt over det! Dejlige dreng 😉

Så til jer der går og venter med at tage de støttehjul af, prøv nu bare! De kan jo altid komme på igen, hvis det går helt galt 😉

– Mia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fars dag i regnvejr // CeLaVi