Den hemmelige dør

Termotøj fra CeLaVi // Oli arbejdsmand

Martin og til dels Oliver har arbejdet hårdt på at få lavet en STOR sandkasse til Oli og Isabella. Den skulle være så stor, så Oliver kunne få sin gravko med op i. Den sandkasse vi har i dag, er sådan en plastik skildpadde. Og bare sandkasselegetøjet i sig selv fylder hele sandkassen op. Så vi har glædet os meget til, at den store sandkasse bliver helt færdig 🙂 Og i weekenden var den altså klar til at blive fyldt op med sand. Det var dejligt forårsvejr med lidt bid og fugt, så Oliver fik sit termotøj og gummistøvler på fra CeLaVi. Generelt er vi rigtig glade for termotøj til Oliver. Det er perfekt til de her overgangsperioder, forår og efterår, hvor en flyverdragt bliver for varm.
Mit førstehåndsindtryk af termotøjet er, at det er utrolig blødt og i rigtig lækker kvalitet. På termobukserne er der de her ekstra slidstærke områder på knæ og bagdel, som oven i købet også er vandtætte. Det er virkelig en fordel for Oliver, da han jo er MEGET glad for at lege i sandkasse. Når jeg henter ham i børnehaven, og de er ude, går jeg altid først til sandkassen og kigger efter ham. Han kan simpelthen bruge flere timer i en sandkasse. Og så er det bare vigtigt at han ikke får en kold og våd mås hvis sandet er fugtigt, ingen forårsforkølelse til os, tak;) Ribkanten ved hals og ærmer er også et plus. Det gør, at det er mere behageligt for Oliver at have på, og så holder det mere tæt for kulde og vind. Og så synes jeg jo bare, at detaljen med den grønne lynlås lige giver det ekstra! Se mere om termosættet her.

Hvad lægger i vægt på ved valg af termotøj? Og hvad er jeres erfaringer med termotøj fra CeLaVi? Kommenter endelig på indlægget 😉

Rigtig god dag til jer alle!

– Mia
Vi tester for Kids-World.dk

20140324-214813.jpg20140324-214747.jpg

20140324-214754.jpg

20140324-214803.jpg

20140324-214822.jpg

20140325-150041.jpg

20140325-150100.jpg

Følg os på Bloglovin, Instagram, Facebook & Pinterest.

voresstjerner bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den hemmelige dør