Legekøkken inspiration

Hjemme igen // Skøn formiddag i skoven

Så er vi hjemme igen, efter en dejlig bededagsferie i Jylland (det fortæller jeg mere om, i et andet indlæg). Vi startede dagen igår med lidt skøn natur, klatring i træer og sopning. Oliver elsker når vi tager på sådan nogle ture, og det er jo også bare skønt når man giver sig tid til det! Børnehaven har haft krible krable temauger, det kan virkelig mærkes på Oliver. Før løb han skrigende væk hvis han så en tissemyre, men idag fik vi kigget på vinbjergsnegle, bænkebidere og lidt edderkopper, – edderkopperne kan dog stadig være lidt skræmmende 😉 Men det er lidt sjovt, at han sådan har fået øje på de små insekter. De har i løbet af ugerne også lavet et myrebo til hver stue i børnehaven, hvor alle børnene har været ude og fange myrer. Sikke en succes med sådan et krible krable tema, og fantastisk at de gør det for børnene!
Som det ses af billederne, var mosekonen stadig lidt igang med at brygge, så det var et lidt mystisk vejr – fugtigt og køligt. Oliver fik termosættet og gummistøvlerne fra CeLaVi på. Vi har været rigtig glade for både termotøj og gummistøvler, og har ikke en finger at sætte på det. Termojakken har Oliver også brugt som en overgangsjakke – både hjemme og i børnehaven. Den har været superpraktisk og superbrugbar, og det er helt sikkert, at den også bliver brugt til efteråret igen! Og så synes mor her jo også, at looket er så fint! Termojakken, et par fede sneakers og en sej kasket, og så har vi en super fin Oli trold 😉

Du kan finde Kids-world’s udvalg af termotøj fra CeLaVi her og gummistøvler fra CeLaVi her.

Hav’ en rigtig dejlig dag!

– Mia
Vi tester CeLaVi for Kids-world.dk

20140521-092114.jpg20140521-092122.jpg20140521-092130.jpg20140521-092141.jpg20140521-092150.jpg

Følg os på Bloglovin, Instagram, Facebook & Pinterest.

voresstjerner bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Legekøkken inspiration