Isabellas fødselsdag // 10. April

Regntøj og gummistøvler fra CeLaVi // Oli på Økodag

Igår var det øko-køernes forårsfestdag. En dag hvor man får mulighed for at se køerne “danse” når de bliver lukket ud på græs efter en lang vinter. Det er første gang, vi har været med til en økodag. Jeg synes det er et super koncept, men blev alligevel noget overrasket over, hvor mange besøgende der var. Hatten af for de gårde, der åbner deres døre op for så mange mennesker. Vi fik set køerne blive lukket ud på græs, og hold da op, hvor blev de glade, de sprang rundt, sparkede og var kække.
Vi havde en skøn dag med masser af frisk luft og Oliver fik i hvert fald en på opleveren! Han fik set en MASSE køer, kigget på store maskiner, smagt på økologiske smagsprøver, leget i halmballer og ikke mindst lugtet godt og grundigt til landbruget. Det sidste var han altså bogstavelig talt ikke helt tilfreds med;)
Var du med på økodagen? Hvad er din oplevelse ved arrangementet? Kommenter gerne på indlægget 🙂

Vejret var noget skiftende, så jeg havde taget lidt af hvert overtøj med til Oli. Han startede med at få sin vinterjakke på, så blev det for varmt, så røg han i termotøjet. Og lige inden køerne blev lukket ud, stod det ned i stænger, så der kom han hurtigt i regntøjet 🙂
Regntøjet er fra CeLaVi og det er lavet i lækker kvalitet, det er dejlig blødt, hvilket gør det mere behageligt og bevægeligt for Oliver at have på. Og perfekt til sådan en dag som igår, hvor han virkelig fik løbet, kravlet og rullet rundt. En ekstra detalje i forhold til komforten er, at der er fleece på indersiden af kraven.
Regntøjet er vindtæt og 100 % vandtæt, med et vandsøjletryk på 5.000 mm. Rundt om hætten er der elastik, så hætten slutter mere ind til hovedet. Det er en stor fordel for Oliver, da hans udsyn på den måde ikke bliver hæmmet, for regn holder absolut ikke ham tilbage fra en god leg.
Jeg synes også at regntøjet har et flot design. Olivers kommentar første gang han fik det på, var at det var rigtig sejt regntøj. Regntøjet fåes selvfølgelig også i mange andre designs og farver, så der er rigeligt at vælge mellem.
Gummistøvlerne er også fra CeLaVi. CeLaVi går meget op i at deres gummistøvler har en god pasform og så er de lavet af naturgummi. Oliver er selv meget glad for gummistøvlerne. Det har faktisk været hans fortrukne fodtøj siden han fik dem, uanset vejr 😉 Det tager jeg jo også som et tegn på, at de er behagelige at have på!
Gummistøvler og regntøj fra CeLaVi er phatalatfrit, nikkelfrit og uden PVC.
Vi er indtil videre meget positive overfor gummistøvlerne og regntøjet fra CeLaVi, og glæder os til at se hvad det dur til resten af regnvejrssæsonen 🙂

Hvad er dine erfarringer med regntøj og gummistøvler fra CeLaVi?

– Mia
Vi tester CeLaVi for Kids-World.dk

 

20140414-125411.jpg

20140414-125426.jpg

20140414-125438.jpg

20140414-125450.jpg

Følg os på Bloglovin, Instagram, Facebook & Pinterest.

voresstjerner bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Isabellas fødselsdag // 10. April