Mandag mandag - Himmel DIY

Mødregruppeboller // Hurtige, Lækre og Nemme

20140219-151223.jpg

Isabella og jeg har haft besøg af mødregruppen idag. Det er nu altid sådan en hyggelig dag, hvor man bare har 100 % fokus på børnene og på at hygge. Og så selvfølgelig lækkert bagværk 🙂
Vi har hver gang mødtes kl. 10.00, hvilket jo ikke giver mig super meget tid om morgenen, når jeg også skal nå afsted til børnehave med Oli. Derfor har jeg været rigtig glad for nemt og hurtigt bagværk! Jeg deler lige to rigtig gode opskrifter nedenunder. Det er egentlig sådan lidt nogle mund til mund opskrifter, og man kan tilpasse dem helt som det passer en. Den opskrift jeg har brugt mest, er den første med bagepulver. Så har jeg gjort det hele klart aftenen inden, så der kun skulle tilføjes kærnemælk om morgenen. Den anden opskrift er med gær, men koldhævet. Her skal man røre hele dejen sammen om aftenen, og så bare forme bollerne med en ske, inden de skal i ovnen næste morgen. To rigtig lette opskrifter, og oveni smager de jo bare rigtig godt!

20140219-151207.jpg

Boller med bagepulver
-Nem at huske! 2 og 5 går igen 😉

500 g. mel
5 dl. kærnemælk
2 tsk. bagepulver
Salt

200 gr. varmluft ca. 20 min.

Bland det hele sammen. Form bollerne, med en ske, på en bageplade med bagepapir. Og ind i ovnen med dem.

Når jeg laver dem bruger jeg ca. 2/3 hvedemel, ca. 1/3 grahamsmel, en masse blandede kerner (solsikke, knækkede hvedekerner, rugkerner, bygkerner – alt sammen ready to use), havregryn og revne gulerødder, og rosiner i nogle af dem. Og så bare kærnemælk så konsistensen bliver rigtig. Man kan prøve sig lidt frem 🙂

De er også gode med banan og chokoladestykker.

Koldhævede boller
20 g. gær
5 dl. vand
1 spsk. honning
1 spsk. olie
7 dl. mel
3 dl. kerner (eller mel)
Salt

Gæren udrøres i vandet, tilsæt herefter honning og olie. Rør herefter mel, kerner og salt i. I princippet skal der 10 dl. mel/ kerner i, så man kan jo selv fordele det, dog maks 3 dl. kerner. Og så i køleskabet natten over. Næste morgen kan du så forme 10 boller ved hjælp af en spiseske. De skal bages i ovnen ved 200 gr. i ca. 20-25 min.

Jeg plejer at lave en melblanding af grahamsmel og hvedemel, og så tilføjer jeg ellers det, jeg har eks. havregryn, sesamfrø, solsikkeferner, græskarkerner, hørfrø.

Kommenter meget gerne, hvis du har ideer til, hvad der ellers kan komme i bollerne 🙂

 – Mia

 

 

 

Følg os på Bloglovin, Instagram, Facebook & Pinterest.

voresstjerner bloglovin

4

  • Sofia

    Æbler og squash er også godt i boller. Er selv meget glad for de koldhævede både til mødregruppe og andre lejligheder. Og hvis man lige husker at stille kerne i blød i lidt kogt vand et par timer før (eller natten over) så bliver de ekstra bløde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • VoresStjerner

      Lyder os’ lækkert! Det skal da helt sikkert prøves 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Tak for inspiration – snupper opskriften til onsdag hvor mødregruppen kommer her 🙂

    Super dejlig dag til jer 🙂

    Charlotte
    http://www.fitmom.dk
    EN personlig blog om at være mor, komme i form efter fødslen & løbetræning

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • VoresStjerner

      God fornøjelse, er helt sikker på, at du bliver glad for opskriften 😀
      Du må også ha’ en skøn dag!
      Og rigtig fin blog du har dig 🙂 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandag mandag - Himmel DIY