Så er VoresStjerner på Bloglovin

Apps til børn

Børns brug af Tablets er altid et diskuterbart emne, og deler til tider vandene!

Jeg har den holdning at det er en del af fremtiden, og mine børn må gerne bruge vores iPad og iPhones. -Selvfølgelig med måde! Vi kan godt finde på at tage ipad’en med hvis vi skal ud til fødselsdag eller lignende, og jeg ved det kan blive lidt voksenkedeligt. Og ja, hvis vi er ude at spise, kan jeg godt stikke ham min iPhone, for at holde ham stille lidt længere ved bordet. Til gengæld er den et no-go ved aftensmaden i hverdagene. Her bliver familietiden prioriteret!
Selvom vi har så forholdsvist løst forhold til brugen af iPad/iPhone, kan Oliver altså sagtens finde ud af at lege med sit legetøj og med andre børn.

Hvad er din holdning til emnet? Og hvordan gør i hjemme hos dig?

Olivers top 3 ser sådan her ud

1: LEGO Duplo zoo20140104-214242.jpgOliver har brugt denne app længe, vil tro siden han var to år. Man kan enten se en af de tre film, eller også kan man gå på jagt efter løven, som skal have en fødselsdagsgave. Selvom det er ret simpelt, fanger det bare Oliver. Og selvom han har gennemført det mange gange, bliver det ikke kedeligt for ham!

2: Rasmus Klump20140104-214545.jpgDer er faktisk flere ting ved denne app Oli er glad for. Først og fremmest elsker han at se de små film. Men så kan man også pynte pandekager og “spise” dem. Gå på jagt efter forskellige figurer. Og så spille vendespil. Alt sammen til stor underholdning!

3: Magnus og Myggen20140104-215811.jpgHer er det specielt filmene Oliver er vild med. Der er også et ordspil, men der går lige lidt tid før det fanger..måske han lige skal lære bogstaverne først 😉

En ny app som jeg godt vil fremhæve her, er Mors-app, som netop er blevet gratis.
Her anmelder og anbefaler de en masse apps til børn, fordelt på aldersgrupper. Det gør det altså super nemt at håndplukke apps til børnene

20140104-214818.jpg

– Mia

2

  • Karina

    Fornuftig og sund holdning til børns brug af iPad og iPhone. Det bliver straks mere vanskeligt, når der er tale om teenagere. Jeg har hørt en del skrækhistorier om teenagere, som sender sms’er til hinanden kl to om natten på almindelige hverdage. Så det er nok vigtigt, at lave en regel med at kl. Xx lukker alle i familien ipad’en og sms’er besvares kun, hvis de er meget vigtige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • VoresStjerner

      Helt enig! – Det er vigtigt med synlige regler og grænser for hvornår og hvormeget børn må bruge iPad, iPhone osv.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er VoresStjerner på Bloglovin