2 stk. trætte basser

Navnetavle DIY

20140320-201852.jpg

Jeg har længe, som i RIGTIG længe, gået og kigget på de dersens navnetavler. De laves jo på tusinde forskellige måder, men alle med fødselsdata om barnet. Det er en ide der har været brugt i mange år, da jeg blev født, broderede min mormor det fineste navneophæng til mig, med en lille klokke på.  🙂

Jeg har lavet en tavle til Isabella. Det tog lidt tid, men jeg skulle jo også lige finde ud af, hvordan og hvorledes det skulle stilles op, og finde nogle fine skrifter. Jeg har derfor lavet denne manual til, hvordan en navnetavle kan laves. Jeg er ikke verdensmester, jeg har selv fundet ud af, hvordan det skal gøres, ved at prøve mig lidt frem, det fungerer for mig, men det kan jo være, at der er en lettere metode 😉 Kommenter endelig på indlægget!

Find de skrifter, du ønsker. Du kan selvfølgelig også vælge skrifterne, der findes i Word i forvejen, men det giver lige lidt ekstra at bruge de lidt mere kreative skrifter 🙂 Kig på sider som dafont.com og fonts2you.com. Jeg har listet lidt eksempler på skrifttyper op nedenfor. Det er ikke alle skrifttyper, der indeholder tal og æøå, det kan godt give lidt udfordringer. For at gemme skrifttypen, så du kan bruge den i Word, skal du downloade den til din computer. Jeg oprettede en mappe “skrifttyper” og gemte på skrivebordet. Herefter skal du udpakke filerne og kopiere skrifttype-filen over i din mappe med skrifttyper, som allerede findes i Word. På min computer er genvejen til skrifttyperne: C-drev – Windows – Fonts. Læg mærke til, at der til nogle af skrifttyperne er en “manual” for, hvordan de kan bruges.

Gratis Skrifttyper billed

KG a little swag // Wolf in the city // KG be still know // Mayonaise // Return to sender // Ribbon Happy // No Mystery // DK Sleepy time // Birthday Balon // Ennobled pet // Oh My God Stars

Jeg har brugt word, og lavet alt i tekstbokse. På den måde er det nemt flytte rundt på det hele, som du vil, og du behøver ikke tænke i linieafstand osv. Linierne har jeg oprettet som en figur. Sæt den tekst eller figur ind du ønsker, det kan også være stjernetegn, et lille digt, navnets betydning osv.

Og så er det bare at printe 🙂 Husk, at det kun er på din computer, du har gemt skrifttyperne, så du kan ikke åbne dokumentet på en anden computer, uden også at gemme skrifttyperne der. Skal du printe på en anden computer, kan du eventuelt gemme dokumentet som PDF. Jeg har sat Isabellas i en ramme fra IKEA, der passer i størrelsen til A4. Jeg opdaterer lige, når jeg har fået hængt det op på Isabellas værelse.

Et godt råd: Hav tålmodighed! Det er lidt af et “pille-arbejde”. – Og ellers rigtig god fornøjelse! Du er meget velkommen til at stille spørgsmål under kommentarer, også gerne hvis du har nogle ideer til, hvad man ellers kan tilføje navnetavlen 😉

– Mia

Følg os på Bloglovin, Instagram, Facebook & Pinterest.

voresstjerner bloglovin

14

  • www.fitmom.dk

    Ihhhh du er dygtig – Jeg har bestilt sådan en til lille Alba – og er så glad for resultatet. Tavlen er super personlig og pynter fint på hendes værelse – med de mange fine farver 😉

    Charlotte
    http://www.fitmom.dk
    En personlig blog om at være mor, komme i form & løbetræning

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • VoresStjerner

      Taaak!! Glæder mig også bare til at få det hængt op på Isas værelse :))

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Hvordan har du lavet de lilla linjer imellem de forskellige linjer?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • VoresStjerner

      Hej Mathilde

      Du skal i indsæt – figurer – Streger, og så “tegne” stregen i dokumentet. Herefter kan du trykke på: kontur til figur og vælge tykkelse og farve 🙂
      Håber det kan hjælpe? Ellers skriver du endelig igen!

      Mange hilsner
      Mia

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • VoresStjerner

      Jeg har lavet en streg, og så kopieret den, så de alle er ens 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jos

    Hvordan har du lavet stregen bag “banneret” hvor er står årstal? Det er en super super fin navnetavle 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • VoresStjerner

      Mange tak 🙂
      Jeg mener det er (—–) eller (_____) der laver linien. Og hvis du så skriver det i en tekstboks, kan du ligge det bag ved flagene.
      Ellers er der også en manual for hvordan man bruger skrifttypen i den mappe der blev oprettet ifm downloadet 🙂
      Håber det gav mening?? Ellers så skriv endelig igen!!
      Mange hilsner Mia

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • josephine

      Hej mia : )
      Jeg kan simpelthen ikke få dettil at fungere. Jeg kan ikke få den til at ligge bagved flagende når jeg laver en tekstboks :/ jeg kan kun sætte ()for enden men den fletter sig ikke mellemflagene.
      og hvis jeg laver _ mellem hvert bokstav bliver afstanden for stor.
      håber du kan hjælpe mig:)
      Mvh Jospehine.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • VoresStjerner

      Hej josephine 🙂
      Jeg laver hele stregen i en anden tekstboks, og så kan man ligge den et niveau bagud, ved at højreklikke med musen eller i indstillinger for tekstboksen. Og så bagefter ligge den hen under flagene.
      Håber det hjælper?? Ellers skriv endelig igen!
      God dag!
      Mange hilsner Mia

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hej 🙂 Når jeg skriver i en tekstboks, bliver boksen ved med at være rundt om teksten, men det er jo ikke meningen. Hvordan har du skrevet i en tekstboks, og så fået boksen væk så man kun har tekst? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • VoresStjerner

      Hej Trine 🙂
      Du kan dobbeltklikke på boks kanten, så vil det komme frem hvor du kan redigere boksen. Jeg laver både uden kan og gennemsigtig baggrund. Håber det giver mening? Ellers skriv igen
      Kh Mia

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linea Klementsen

    Hejsa. faldt lige over dette indlæg, selvom jeg kan se, at det er af ældre dato. Men jeg har lige et spørgsmål: Kan man bruge overskifterne på en macbook? fordi det kan jeg slet ikke finde ud af, haha. Jeg har selvfølgelig Word.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • VoresStjerner

      Hej Linea. Åh jeg kender desværre intet til MacBook. Men vil da bestemt tro at du på en eller anden måde kan tilføje nye fonts.
      Håber du finder ud af det!!
      Mange hilsner Mia

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2 stk. trætte basser