En anderledes hue

Så utilregnelige..

..de søde børn kan være 🙂
Lige som man tror man har forudset det hele, så er det da bare slet ikke sådan det skal være. Men det er nu også en del af charmen ved at have børn 😉 – Du kan aldrig planlægge alt fuldstændig i en børnefamilie.

Herhjemme er Isabella syg med mellemørebetændelse for anden gang nu. Første omgang fik hun lige efter sin fødselsdag, og hun nåede kun lige at være penicillin-fri i en uge, og så var den gal igen. Og øv for en omgang hun skal igennem nu 🙁 Hun har haft høj feber siden i tirsdags og har bare været rigtig sløj, og nærmest limet sig fast til mig.
Så jeg havde frygtet morgenen lidt, for hvis Isabella stadig ville være så pjevset, som hun har været de andre dage, så ville det være ret svært at få os alle gjort klar til at komme ud af døren og afsted til børnehave. I onsdags kørte Martin Oliver i børnehave, og igår holdt vi en fridag, men her til morgen var jeg så alene om de to basser. Så jeg havde virkelig forberedt mig, lagt alt vores tøj frem og gjort morgenmad klar igår aftes. Ja, og så stod jeg jo op før klokken seks, for at gøre mig selv klar og spise morgenmad.
Og er det ikke bare typisk, begge unger snorksover selvfølgelig. Så jeg nåede at lave familiecollage til vuggestuen, se lidt Godmorgen Danmark, skrive blogindlæg..og så kunne jeg jo lige så godt gå igang med aftensmaden 🙂 Oliver vågnede klokken kvart i otte, så jeg skyndte mig at give ham tøj på, og give ham morgenmad. Tyve minutter efter vågnede en frisk lille Isa. Det kunne jo simpelthen ikke have passet bedre, intet stress eller klynken, og jeg som havde frygtet det værste 😉
Oliver var også rigtig nem at få med ud af døren idag. Der er nemlig bedsteforældredag idag, og når nu Isa ikke skal i vuggestue, så bliver Oliver da i den grad mandsopdækket af fire bedsteforældre 🙂 Og han glæder sig bare så meget! Bagefter har vi inviteret til grillmad, så det er bare skønt at Isa også er feberfri og bare er i dejligt humør igen! Det bliver bare sådan en hyggelig dag.

Har I set collagen? Jeg synes bare at det er sådan en god ide! Så taler de ind imellem om billederne i vuggestuen. Oliver har også en i børnehaven. Her skal de så invitere de andre børn på stuen ind i deres hus, og selv fortælle om billederne. Oliver blev helt vild da han så Isabellas collage, så nu har vi aftalt at vi også laver en til hans værelse 🙂

Kan I have en rigtig dejlig fredag allesammen 🙂

– Mia

20140502-120706.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En anderledes hue