Badetur blev til soppetur ;)

Med familien på Kronborg

Eftersom Clara jo havde en fridag fra skole i torsdags på grund af Kristi Himmelfart, besluttede min mor og jeg, at vi ville holde en udflugtsdag, og valget faldt på Kronborg. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har været på Kronborg. Det må have været ret tidligt i folkeskoleårene. Min mor fik smurt en masse lækre sandwiches, og så kørte vi ellers afsted mod Helsingør. Pigerne glædede sig, og Majse var særlig spændt på det her med at gå rundt inde i et slot.

IMG_2654

At gå fra parkering op mod Kronborg tager faktisk et lille stykke tid. Man skal over voldgraven gennem flere porte, og udenfor slottet var der altså rigtig hyggeligt at gå rundt. Vi fandt en plads der, hvor vi kunne spise vores mad, og hvor der også var en legeplads til pigerne. Her kunne vi måske godt have ønsket, at det ikke havde blæst helt så meget. Bagefter gik vi sådan lidt rundt om slottet oppe på en mur.

IMG_2722

Da vi kom ind på Kronborg, gik vi først rundt oppe i de kongelige sale, og pigerne var vældig interesserede i meget af det, der hang på væggene og de gamle fine møbler. Det var så hyggeligt for mig og min mor at se. Der var flere steder, hvor der var film, og det brugte pigerne også lang tid på. Vi var også forbi et rum, hvor pigerne selv skulle bygge Kronborg ud af lego. Sigga var selvfølgelig også med på turen. Hun skal jo være der, hvor madpakkerne er. Det fungerede nu rigtig fint at have hende med. Dog må man ikke have barnevogn med ind på slottet. Det havde jeg læst hjemmefra på nettet, så jeg havde en slynge med. Hun ville desværre bare ikke sidde i den. Hun er bestemt ikke begejstret for slynge for tiden. Det er lidt ærgerligt. Så min mor og jeg måtte skiftes til at have hende på armen, og det gik da også fint med det.

IMG_2725

Så gik vi ned i Kasematterme, hvor vi fik kigget på Holger Danske, og ellers bare gået rundt i den mørke kælder. Meget uhyggeligt og spændende!!

IMG_2728 IMG_2731

Inden vi tog hjem fik vi taget et kig på slotskirken, og pigerne fik en lille gave fra museumsbutikken.

IMG_2733

Vi sluttede dagen af med en is inde i Helsingør, og så havde vi da også været afsted i mange timer. En meget vellykket dag, synes jeg. Der var i hvert fald ingen tvivl om, at pigerne havde hygget sig.

IMG_2707

Helle.

Følg os på Bloglovin, Instagram, Facebook & Pinterest.

voresstjerner bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Badetur blev til soppetur ;)